Ditte Winkel

Ditte Winkel er 35 år og hun er i dag bosat i Højrup sammen med sin mand og deres to børn. Ditte har haft sin skolegang på Erritsø Centralskole indtil 9. klasse, hvorefter en tur på efterskole kaldte. Det blev en aktiv tur på efterskole, da Ditte dyrkede gymnastik på Ågård Efterskole.

Familien har et landsted som var flot renoveret, da de købte det. Men der har været mange ting, de gerne ville sætte deres eget præg på. Der er 500 boligkvadratmeter og 1200 kvadratmeter lagerbygninger. Gården er snart 150 år gammel, så der er nok at holde ved lige.

Børnene er nu på vej i skole, der er Julius som er 7 og Hector som er 5, den ældste er startet i skole i Taulov og snart følger lillebror efter.

Tiden efter 10. klasse, som blev taget på efterskolen, bød på Fredericia Gymnasium. Her blev Ditte matematisk student og tog herefter en 
1-årig HH i Aarhus, inden hun flyttede retur til Fredericia.

Sygeplejerske

“For at være helt ærlig, da jeg kom tilbage til Fredericia, anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg meldte mig på kommunen, jeg krøb næsten langs med husmuren, men jeg skulle finde ud af, hvad mine muligheder var. Jeg mødte en sød socialrådgiver, der hjalp mig godt på vej, jeg vidste, at jeg måske skulle noget med mennesker”, siger Ditte.

Ditte kunne halvvejs i uddannelsen mærke, at det alligevel ikke var den vej, hun skulle gå. Hun brændte ikke for det og interessen var ikke optimal, men hun klarede studiet og var godt med fagligt.

“Jeg var på et stadie i mit liv, hvor jeg ikke stoppede op og tænkte over det, vejen blev ligesom banet for, at jeg skulle være sygeplejerske. Men så kom de samme tanker som med musikken, det er alt eller intet. Jeg blev i uddannelsen og afsluttede med fin karakter og jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg lærte en masse, som jeg kan bruge nu f.eks.; anatomi, fysiologi, kommunikation og menneskekontakt. Man møder, som sygeplejerske, mennesker i deres mest sårbare øjeblikke, det lærer man kun ved kontakten og ikke fra en bog. Nogle gange har skæbnen ofte en plan med en, jeg har dog ikke arbejdet en eneste dag som udlært sygeplejerske”, griner Ditte.

Livet som hjemmegående

“Min mand arbejder for en amerikansk virksomhed, hvor han de første syv år havde 200 rejsedage om året. Da vi fik børn sagde han, “hvad med at blive hjemmegående”. Det er nemt for ham at foreslå, tænkte jeg, da man i den amerikanske kultur finder det helt normalt, at konen er hjemmegående. Jeg synes, at det var svært at forlige sig med, da man i Danmark næsten altid spørger, hvad man laver til dagligt”, siger Ditte.

Men Kasper såede et frø hos Ditte, som skulle bruge fire måneder på at spire.

“Jeg tænkte, at det kunne ikke gå helt galt, så jeg var faktisk hjemmegående i fem år. Tiden gik med de hjemmelige opgaver og børnene. De havde begge en deltidsplads, så de kunne hentes tidligt. Jeg elskede det, jeg befandt mig virkeligt godt i det”, siger Ditte.

Rejsen mod at blive sexolog og parterapeut

Parret er på en tur til København, de var på Bremen Teater og skulle se Kirsten Birgit fra “Den Korte Radioavis” På vej hjem i bilen over Fyn kom tankerne på fremtiden frem.

“Det var ligesom sådan en kontakt, hvor man kan trykke på on/off , der kom lys i pæren. Vi havde sådan en god snak henover Fyn. De helt basale spørgsmål som, hvad så, hvor er jeg nu? Hvad skal jeg finde på? Det var en snak om fremtiden, jeg kan ikke sige, der var et nøgleord, der gjorde noget, det satte bare noget i gang”, siger Ditte.

Dagen efter slog Ditte sin bærbare computer op og begyndte at søge efter muligheder, hun var forbi mange fagområder og følte lidt, at det var et privilegium med sin alder at kunne gå ind i en bolsjebutik og vælge, hvad hun ville.

“Nu skulle jeg gøre noget for mig, jeg følte for første gang, at jeg tog et aktivt valg. Det var ikke skæbnen – jeg udstak retningen. Jeg kunne vælge det, jeg ville og noget jeg kunne brænde for”, siger Ditte.

Efter en gennemgåede søgen mod at blive psykolog eller psykoterapeut læste Ditte om at blive parterapeut og sexolog.

“De to uddannelser var spot on. Jeg har altid opfattet mig selv som et empatisk menneske. Mine forcer er at lytte og tale med folk, jeg elsker folks problemer og jeg elsker at tale om sex. Jeg skammer mig ikke, jeg ser sex som et livsvilkår som alle har. Jeg ser sex som noget, der ikke bliver udfoldet til det potentiale, som mennesker har mulighed for”, siger Ditte.

Begge uddannelserne foregik på sexologiskolen i København, skolen er en skandinavisk skole med afdelinger i både Sverige og Norge. Undervisningen foregår på Islands Brygge og begge uddannelser tager 1, 5 år.

“Det var en syret proces, for det første, at dykke så meget ned i sig selv. Man skal have styr på sit eget, inden man vejleder andre, det hjælper ikke noget at ens rygsæk et fyldt med sten, for så lægger man det over på klienterne. Det var 1,5 år med selvindsigt og selvrefleksion. Uddannelserne var fuldstændig, som jeg havde drømt om og mere til. De levede i den grad op til mine forventninger, håb og drømme”, siger Ditte.

Ditte har været i gang i cirka halvandet år nu og hun mindes opstarten, hvor det handlede mere om at have sælgerhatten på.

“Det jeg var god til, var at lytte og være terapeut, men det får ikke telefonen til at ringe med klienter, og sælgerrollen er ikke den, jeg finder mest naturlig. Det med at fortælle omverdenen, at man er der, og at man har nogle services at tilbyde. det var en udfordring for mig”, siger Ditte.

Foredrag

  • Den (U)Perfekte mor

Er du den perfekte mor?
Hvis svaret er ja, så skal du komme, og fortælle os andre, hvordan vi mødre skal gøre det?
Hvis svaret er nej, så skal du komme og høre mere om, hvorfor du skal klappe dig selv mere på skulderen med ALT det du formår, i stedet for at slå dig selv oveni hovedet med dårlig samvittighed over alt det du ikke formår!
Er du endnu ikke mor, skal du komme for at høre mere om, hvordan din biologi og natur sørger for det meste når moderrollen realiseres, og hvorfor du – næsten – ikke kan fucke det op 🙂

Vi lever i en tid, hvor vi har så travlt med at pålægge os selv hele verdens forventninger (eller måske bare vores egne?). Hvor vi tror at det at være mor, naturligvis indebærer: evigt overskud, hjemmebag, økologi, ugentlige aktiviteter, altoverskyggende kærlighed, eksotiske rejser, grænsesætning, godnatlæsning, flotte madpakker og så videre og så videre. Listen er uendelig, og man kan som mor blive helt opgivende inden vi overhovedet får begyndt. Kommer vi i mål med bare nogle få punkter på ovenstående liste, er det jo fantastisk, men vi behøver altså ikke være nervøse for, at hvis vi ikke kan sætte flueben udfor alting, så er vi mindre gode mødre end andre! 

Så stop jeres selvbebrejdelse! Du er god nok! Du klarer det fantastisk! 

Kom til et foredrag, hvor vi skal hylde vores forskelligheder som mor, hvor du får fakta om, hvordan du som kvinde fra naturens side er skabt til at være en god forælder, og hvor vi sammen skal tale om, hvordan vi bliver bedre til at pleje vores selvkærlighed. 

  • Lyst til Lyst

At blive mor er den vildeste gave og omvæltning en kvinde kan opleve. Vi vil give de små alt, bare de trives. Vi giver dem endda vores kroppe, når vi ammer og tilbyder dem ubegrænset hudkontakt.  At være så tæt med sin baby på den måde, kan være vidunderligt og skabe et unikt bånd mellem mor og barn.
Men mange gange står der samtidig en (frustreret) partner på sidelinjen, som også gerne vil have mors opmærksomhed og kontakt, og hvor det kan være svært at prioritere seksuelt samvær på voksenplan. Det kan også være, at kvindens lyst er dalet i takt med sin rolle som mor, eller at vi kvinder har svært ved at finde en plads til vores lyst – for er det i orden nogle gange at sætte os selv først? Måske er sex slet ikke på skemaet i disse måneder, og du undrer dig over, hvor, hvordan og hvornår det ophørte?

Denne formiddag sætter jeg fokus på kvinder og lyst og dykker ned i en række spændende emner:

  • Har du lyst?
  • Der findes 2 former for lyst!
  • At sanse med ’de små sanser’.
  • At være intim og sexet.
  • Kvindens anatomi.
  • At tro og tilgive.
  • Og meget meget mere.