Henning Jensen

Fra isblomster til depression – Henning Jensen gæstede Fredericia

Henning Jensen


Henning Jensen fortalte på en varm septemberaften om en rejse så lang, livet som skuespiller, barndommen med mormor og far, depression, succes og hustruen der har tændt livets lys og givet Henning ro.

Af Andreas Dyhrberg Andreassen

Fotos af Ingra Skreba, Janus Bang og Andreas Dyhrberg Andreassen

Alle døre stod på vid gab i Fredericia Idrætscenter, da Henning Jensen gik på scenen.

Han iklædte sig sit headsæt og havde kort forinden bedt om mere lys. Henning Jensen har i en menneskealder stået på de helt store scener og præsteret skuespillerskunst fra den ypperste skuffe.

 

Denne torsdag aften i Fredericia gav han publikum et indblik i livet bag kulisserne både blandt skuespillere, instruktører, teatre, TV, radio og hans eget liv. Foredraget, der bærer titlen, ”En rejse så lang”, tager sin start med isblomsterne på vinduerne, faderens frostsprængte hænder og den ambitiøse aftensskolelærer – hans mor. En opvækst, hvor den søde hvidhårede mormor passede på ham og faderen, når moderen underviste ni måneder om året. Et liv, der er passeret forbi i fart og fyldt med modsatrettede livsindtryk og talemåder, som da Henning Jensen en dag glædede sig vildt – og fik at vide: ”Hvis du ikke glæder dig for tidligt, bliver du heller ikke skuffet” og lidt senere ”forventningens glæde er ofte den største”.

På trods af Hennings besvær ved matematik, kemi og fysik, så kommer han i gymnasiet – et gymnasium med en indre missionsk filosofi, som nærmest gør alle bange for at tænke ”urent”.

Flere gange frembringer Henning Jensens fortællinger grin, men også beundrende syn fra de godt 100 tilhørere denne torsdag. Henning Jensen fortæller om rejsen i toget til København, et liv som beskrives bedst som russisk roulette med tilværelsen, om kampen for at blive skuespiller, psykologitimen på lærerseminariet i Holbæk, som han straks stak af fra til stor ærgrelse for svigermor og svigerfar, der havde sørget for en lejlighed i byen.

Henning Jensen springer frem til læreren Knud Børge, der lod dem læse Rifbjergs frodige digte, inspirerede dem, ansættelsen på Det Kongelige Teater, som han ikke ønskede – og til tilværelsen som skuespiller samme sted – som han dengang betegnede som en ”ond butik”, hvor kun skuespiller Bodil Kjær var en støtte for ham.

Efter 70 minutter fik publikum mulighed for at stille spørgsmål, og der kom flere spørgsmål til både depression og karriere. Henning Jensen fortalte, at man skulle være heldig og have en stor portion flid for at blive skuespiller, og om depressionen, der sendte regnvejr i sindet, præcis som historien om den deprimerede nabo, Orne Lars, som Henning Jensen brugte i en klumme til BT, om sine tanker om at spille Jeppe på Bjerget, hvor han ikke kunne vride sig fri fra andre skuespillers fortolkning af selvsamme stykke. Efter to timer sluttede rejsen gennem foredraget og til klapsalver kunne Henning Jensen takke for i dag.